click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst. Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til kommunen@alleroed.dk eller

Allerød Kommune
Plan og Byg
Bjarkesvej 2
3450 Allerød






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




-->
Sitemap
Læs højt
PDF
Print
Kontakt
Hvilke planer gælder for mig?

Bemærkninger til retningslinjer

Der findes 4 typer biologiske interesseområder. Alle 4 områder er en del af Grønt Danmarkskort. 

Naturbeskyttelsesområder, dvs. større sammenhængende områder med et højt indhold af skove, søer, enge, moser og overdrev, der fungerer som – og har mulighed for at udvikle sig til - vigtige levesteder for en stor variation af dyr og planter.

Potentielle naturbeskyttelsesområder, dvs. områder der ved målrettet pleje vil kunne udvikle sig til vigtige levesteder for dyr og planter.

Økologiske forbindelser, der forbinder naturbeskyttelsesområderne. De økologiske forbindelser indeholder eksisterende naturområder eller potentielle naturområder, som fungerer som ”trædesten” for dyr og planter, når de skal sprede sig gennem det åbne land.

Potentielle økologiske forbindelser, der på sigt kan udvikle sig til økologiske forbindelser. Området omfatter bl.a. eksisterende og planlagte råstofgrave, som forudsættes efterbehandlet til naturformål efter endt indvinding, samt skovrejsningsområder.

Det følger af retningslinjerne, at der indenfor de udpegede områder ikke må ske ændring af tilstanden eller arealanvendelsen, såfremt det forringer de biologiske værdier.

Det er især i forbindelse med nye aktiviteter som byggeri og anlæg i landzone, råstofindvinding, vandindvinding, skovrejsning, offentlig adgang, godkendelse og udvidelser af husdyrbrug, spildevandsudledninger o.lign., at det er relevant at vurdere, om ændringen har en negativ effekt på dyr og planter. Forringelser kan ske på flere måder. Enten kan områderne forsvinde, reduceres eller ændres så meget, at livsvilkårene for dyr og planter forringes. Det kan for eksempel ske ved øget tilførsel af næringsstoffer fra både luft og vand, vandstandsændringer, urbanisering, tilgroning/ophør af drift, færdsel samt indvandring af fremmede arter.

I Økologiske og Potentielle Økologiske forbindelser skal der tages særligt hensyn til levesteder og forbindelser mellem levesteder for nedenstående arter. Se også Artskortlægning under Bilag. 

  • Økologiske forbindelser stor vandsalamander, spidssnudet frø, stor kærguldsmed, isblåfugl og violetrandet ildfugl.

  • Potentiel Økologisk forbindelse: agerhøne, markfirben, dværgblåfugl og skovkløver

     

Grønt Danmarkskort
Det Grønne Danmarkskort skal styrke fokus på at skabe sammenhæng mellem de eksisterende naturarealer – også på tværs af kommunegrænser. Ud over kommunernes administration af retningslinjerne for et Grønt Danmarkskort vil også statens, Naturfondens og privates indsats for naturpleje, naturgenopretningsprojekter, vådområdeprojekter og skovrejsning m.v. indgå i realiseringen af et Grønt Danmarkskort. For private betyder det, at lodsejere kan betjene sig af eksisterende tilskudsmuligheder, som findes nationalt og under EU’s Landdistriktsprogram, til f.eks. at finansiere en omlægning af landbrugs- eller skovbrugsdriften til mere naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer og skovrejsning.

Råstofområder
Udgravede råstofområder har særlige muligheder for at udvikle sig til værdifulde naturområder og spredningsveje for dyr og planter gennem det åbne land, bl.a. fordi der kan skabes næringsfattige forhold med tørre sydvendte skråninger til markfirben og vådområder til padder. Da graveområderne tillige ligger i områder med grundvandsinteresser kan der samtidig opnås en varig beskyttelse af grundvandet. 

Ved meddelelse af råstoftilladelsen forudsættes det, at der i områder med biologiske interesser stilles krav om, at området efter endt gravning overgår til naturformål.

Natura 2000
Allerød Kommune har to internationalt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Natura 2000-områder er højt prioriterede naturområder, som omfatter de bedste naturområder i EU. Ved at klikke på områderne kan statens indsatsplan for områderne og deres udpegningsgrundlag ses.

1. Kattehale Mose - 8 ha
2. Øvre Mølleådal - 175 ha

Medlemslandene i EU er forpligtet til at bevare og forbedre forholdene for naturtyper og arter af dyr og planter, som områderne er udpeget for at beskytte, jf. EU´s habitatdirektiv. Som opfølgning på de statslige indsatsplaner har kommunerne udarbejdet handleplaner, der beskriver de konkrete initiativer for at øge naturværdierne i områderne ( Se bilagsiden).

Som følge af EU´s habitatdirektiv skal staten udarbejde Natura 2000-planer for Natura 2000-områderne. Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne. Når Natura 2000-planerne er vedtaget skal kommunerne realisere planerne ved at udarbejde handlingsplaner og gennemføre konkrete initiativer.

Habitatdirektivets bilag IV
På habitatdirektivets bilag IV er der opført en række plante- og dyrearter, der er strengt beskyttet i EU. Arterne kaldes i daglig tale for "bilag IV-arter". Den strenge beskyttelse omfatter arterne og deres levesteder, både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne. Det betyder, at der skal tages særlige hensyn, hvis der planlægges projekter, som kan påvirke arterne eller deres levesteder. Af bilag IV-arter i Allerød Kommune kan nævnes stor Kærguldsmed, stor vandsalamander, spidssnudet frø, flagermus og markfirben.

Prioriterede arter
Kommunen har i Handleplan for biologisk mangfoldighed 2010-2015 vedtaget en række konkrete initiativer til at fremme den biologiske mangfoldighed og udpeget 21 prioriterende arter, som skal være i fremgang inden 2015. Arterne - der er sjældne eller karakteristiske for egnen - vil med tiden kunne være indikatorer for den biologiske mangfoldighed i kommunen. Arterne prioriteres højt i den kommunale naturforvaltning. Handleplanen kan ses under Bilag.

Naturpark Mølleåen
Naturpark Mølleåen strækker sig ind i fire kommuner; Egedal, Furesø, Allerød og Frederikssund. Fra Farum Søs østlige spids i den ene ende til Jørlunde i naturparkens vestlige ende rummer naturparken tre store søer og ni større skove. Naturparken strækker sig over et areal på næsten 50 km2, heraf er ca. halvdelen fredet natur og en del beskyttet under Natura 2000.

Kommunerne har udarbejdet en naturparkplan for Naturpark Mølleåen. Naturparkplanen beskriver visioner og mål for den videre udvikling af parken. Naturparkplanen har ingen retsvirkninger for hverken kommuner, lodsejere, region eller stat og er alene afhængig af, hvad der kan opnås ved frivillige aftaler og af, at der kan indhentes de nødvendige tilladelser hos de ansvarlige myndigheder.

Visionen for Naturparken er området skal plejes og bevares, så områdets besøgende også i fremtiden kan nyde det unikke landskab og den smukke natur, som findes her. Langt flere skal kende til og have glæde af området, og Naturpark Mølleåen skal kendes som et sted med mulighed for et sundt og aktivt friluftsliv.

 

 

Hvilke planer gælder for mig?

KONTAKT

Allerød Kommune Tlf. 48 10 01 00
Bjarkesvej 2 planogbyg@alleroed.dk
3450 Allerød www.alleroed.dk

LÆS MERE

>Se Bilag

HVAD GÆLDER FOR MIG?

> Søg via kort
> Søg via adresse / matrikelnr.