click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst. Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til kommunen@alleroed.dk eller

Allerød Kommune
Plan og Byg
Bjarkesvej 2
3450 Allerød






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




-->
Sitemap
Læs højt
PDF
Print
Kontakt
Hvilke planer gælder for mig?

Baggrund for retningslinjer

Planloven
Kommuneplanen skal i henhold til planlovens § 11a, stk. 1, nr. 8 indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder.

Det fremgår af planlovens § 5j, at de grønne kiler ikke må inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg, og at de skal fastholdes til som grønne kiler til regionale fritidsformål.

Statslige interesser
Det er en statslig interesse at medvirke til at understøtte en samlet udvikling af landets turismeerhverv, skabe mulighed for friluftsliv og give mulighed for anlæg af ferie- og fritidsanlæg, herunder at sikre en balance mellem vækst, natur, landskab og borgernes adgang til kysterne. Det er ligeledes en statslig interesse, at ferie- og fritidsanlæg indpasses så godt i landskabet som muligt, og at nye anlæg indgår i sammenspil med større ferie- og fritidsbebyggelser eller eksisterende bysamfund. 

Fingerplan 2013
Fingerplanen angiver retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål i Hovedstadsområdet. Af Fingerplanens § 17 og 18 fremgår det, at både de indre og ydre kiler skal forbeholdes overvejende almene og ikke-bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Kilerne må ikke inddrages i byzone og skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. I de ydre grønne kiler kan der i modsætning til de indre grønne kiler placeres enkelte anlæg til det organiserede friluftsliv, såfremt det kan indpasses stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. 

I henhold til Fingerplan 2013 § 15 stk. 3 forudsætter udlægning af ny byzone i landområderne i ydre Hillerødfinger og ydre Frederikssundsfinger, at de berørte kommuner i hver af de ydre byfingre med staten har aftalt et grundlag for at fastlægge afgrænsning og anvendelse af nye grønne kiler langs med og på tværs af byfingrene, som er koordineret på tværs af kommunegrænserne. Afgrænsning og anvendelse af de nye grønne kiler indarbejdes i en efterfølgende revision af Fingerplan 2013. 

Foreløbig er der opnået enighed om en udvidelse og forlængelse af den ydre grønne kile (Furesø-Stavnsholt kilen) i den nordøstlige del af Allerød Kommune med forbindelse til Store Dyrehave i Hillerød. Kommunerne og Staten vil fortsætte samarbejdet om udlæg af yderligere kilearealer vest for og på tværs af den ydre Hillerødfinger.

Formuleringen i Fingerplan 2013 § 15 stk. 3 er videreført i Fingerplan 2017 § 16 stk. 3. Det betyder, at udlæg af yderligere ny byzone i landområderne i den ydre Hillerødfinger – ud over hvad der er indeholdt i nærværende forslag til Allerød Kommuneplan 2017 – forudsætter, at de berørte kommuner med staten har aftalt et grundlag for at fastlægge afgrænsning og anvendelse af yderligere nye grønne kiler langs med og på tværs af byfingrene.

Planstrategi 2015
Det fremgår af Planstrategi 2015, at:

Byrådet har fokus på at øge kendskab og tilgængelighed til kommunens grønne områder og stisystemer samt løbende vil udvikle det rekreative stinet.

Byrådet vil fastlægge de kommende regionale grønne kilers afgrænsning i dialog med Staten og nabokommunerne

Kommuneplan 2017
Der er i Kommuneplan 2017 udpeget forslag til en ny regional grøn kile. Afgræsningen er aftalt med Fredensborg og Hillerød Kommuner samt Staten. Udpegningen skal senere indarbejdes i Fingerplanen. I Allerød Kommune dækker udpegningen Ravnsholt, Tøkkekøb Hegn, samt andre mindre arealer.  

Kortlægning af friluftsområder
I forarbejdet til Kommuneplan 2009 blev der blandt andet kortlagt værdifulde friluftsområder og potentielle værdifulde friluftsområder (se Kortlægning af Friluftsliv under bilag).

Af potentielle værdifulde friluftsområder kan nævnes:

  • Lynge Grusgrav, såfremt der kan indgås aftale om åbning af arealet, og der kan skabes en sikker passage for cyklende og gående over Slangerupvej fra Nymølle.
  • Uggeløse Skov, såfremt der kan skabes en sikker passage over Slangerupvej for eksempel mellem Store Rosenbusk og skoven.
  • Olden, når golfbanen åbner, og ved at skabe en sikker passage på tværs af motorvejen fra Ravnsholt Skov (den 4. grønne ring)
  • Børstingerødkilen, såfremt der kan skabes øget tilgængelighed og mere variation i oplevelsesmulighederne.
  • Mølleåen/Bastrup Ruinen, såfremt der kan skabes trafiksikker adgang til området.
     

Kortlægningsgruppen anbefalede, at der arbejdes videre med at forbedre og udbygge de bynære rekreative faciliteter, herunder:

Det regionale fritidsområde i Lynge Grusgrav, som beskrevet i særskilt redegørelse fra december 2008. Udpegning af andre lokale friluftsområder i randzonerne af byerne med offentlig adgang, stisystemer, skovrejsning, naturlegepladser, sansehaver, kolonihaver, handicapvenlige anlæg, klimatilpasningsbassiner mv.

 

Fingerplan 13, Nye Grønne Kiler



Hvilke planer gælder for mig?

KONTAKT

Allerød Kommune Tlf. 48 10 01 00
Bjarkesvej 2 planogbyg@alleroed.dk
3450 Allerød www.alleroed.dk

LÆS MERE

>Se Bilag

HVAD GÆLDER FOR MIG?

> Søg via kort
> Søg via adresse / matrikelnr.