click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst. Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til kommunen@alleroed.dk eller

Allerød Kommune
Plan og Byg
Bjarkesvej 2
3450 Allerød






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




-->
Sitemap
Læs højt
PDF
Print
Kontakt
Hvilke planer gælder for mig?

Infrastruktur og støj

Transportkorridor
Arealreservationen til transportkorridoren skærer kommunen gennem i en østlig og vestlig del. Transportkorridoren har indgået i den bindende planlægning for Hovedstadsområdet siden 1982 og er en langsigtet reservation til overordnede infrastrukturanlæg af betydning for hele regionen. Formålet er at sikre mulighed for fremføring og passage af større trafikanlæg og tekniske anlæg med de mindst mulige samfundsmæssige omkostninger og miljøgener.

Trafik
Allerød Kommune ligger midt i Nordsjælland med gode trafikforbindelser til det øvrige Hovedstadsområde. S-banen i Hillerødfingeren er rygraden i det kollektive trafiksystem. Rejsetiden fra Allerød til Nørreport Station er cirka 30 minutter, og i dagtimerne er der 6 afgange i timen. Rejsetiden til Hillerød er under 10 minutter.

Allerød Station er trafikknudepunkt i Lillerød-Blovstrød og for størstedelen af kommunen. Hovedparten af buslinjerne, som kører gennem kommunen, har stoppested ved stationen, og trafikstierne for cyklister har centrum ved stationen. På østsiden af stationen er der pladser til "parkér og rejs".

Som led i statens fremtidige udviklingsprojekter i banenettet er det planlagt at der skal anlægges en ny station i Hillerød kommune, Favrholm station. Stationen skal betjene det nye regionshospital i Hillerød, men vil også fungere som skiftestation, og binde S-togs nettet bedre sammen med Frederiksværkbanen. Stationen forventes færdig i 2020, samtidig med hospitalet. Det må forventes at arbejdet med den nye station vil påvirke togtrafikken mod Hillerød i anlægsperioden.

Allerød kommune betjenes både af buslinjer der udelukkende kører inden for kommunen, tværkommunale linjer og regionale linjer.
Målt i gangafstand fra bolig og arbejdsplads til busstoppested er størstedelen af byområderne rimeligt busbetjent.

Stiplanen sikrer et sammenhængende trafikstinet med forbindelser til de vigtigste trafikmål som Allerød Station, butikscentrene, skoler, institutioner, sportspladser mv. og mellem bysamfundene. Sikre og direkte cykelstier skal af hensyn til miljøet medvirke til at forøge den samlede cykeltrafik og nedbringe bilkørslen. For enden af cykelstierne skal der være gode cykelparkeringsfaciliteter som del af cyklistkomforten.

Forbedring af forholdene for cyklister og den kollektive transport i Lillerød Bymidte skal prioriteres højt i forbindelse med fremtidig modernisering og fortætning i bymidten, samtidig med at effekterne af stationsnærheden udnyttes optimalt, således at trængsel og miljøgener minimeres.

Vejnettet i Allerød Kommune er klassificeret i forhold til den enkelte vejs funktion og betydning:

  • Motorveje og overordnede trafikveje, som betjener trafik mellem kommunen og omverdenen og den gennemkørende trafik i kommunen. Det overordnede vejnet består af Hillerødmotorvejen, Kongevejen, Nymøllevej, Sandholmgårdsvej, Slangerupvej og Hillerødvej.
  • Trafikveje, som betjener trafik mellem de enkelte bysamfund og mellem de enkelte bydele. Trafikvejnettet består af Amtsvej, Banevang, Frederiksborgvej, Sortemosevej, Rådhusvej, Kollerødvej, Kærhøjgårdsvej og Lyngevej.
  • Fordelingsveje, som fordeler trafikken fra trafikvejene til de enkelte lokalområder
  • Lokalveje, som betjener trafikken i lokalområderne. Disse veje friholdes for gennemkørende trafik.

Den gennemkørende trafik gennem Allerød Kommune skal så vidt muligt afvikles på motorvejen og de overordnede trafikveje, mens trafikken mellem byområderne og til og fra centerområder, erhvervsområder mv. skal foregå på trafikvejene.

De enkelte byområder opdeles i lokale trafikområder, som så vidt muligt skal være uden gennemkørende trafik.

Støj
Den væsentligste støjkilde i Allerød Kommune er vejstøj, men der er også støj fra jernbanen og de militære øvelsesområder og skydebaner, mens støjen fra virksomheder og fritidsanlæg er begrænset.

Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, andelen af tunge køretøjer, hastigheden, vejbelægning mv. Hillerødmotorvejen er den langt mest støjende i kommunen, og boligområderne i den vestlige del af Lillerød er berørt af støjen. Også støjen fra Nymøllevej påvirker boligområder og bynære friluftsområder.

Det er Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjgrænser, der er udgangspunkt for planlægningen.

 

 

Hovedstrukturkort: Infrastruktur og støj

Hvilke planer gælder for mig?

KONTAKT

Allerød Kommune Tlf. 48 10 01 00
Bjarkesvej 2 planogbyg@alleroed.dk
3450 Allerød www.alleroed.dk

LÆS MERE

>Se Bilag

HVAD GÆLDER FOR MIG?

> Søg via kort
> Søg via adresse / matrikelnr.