click me

Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst. Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til kommunen@alleroed.dk eller

Allerød Kommune
Plan og Byg
Bjarkesvej 2
3450 Allerød






Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Indtast bogstaverne vist ovenfor




-->
Sitemap
Læs højt
PDF
Print
Kontakt
Hvilke planer gælder for mig?

Baggrund for retningslinjer

Lovgrundlag
Det er et krav til planlægningen, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for beliggenheden af områder til forskellige byformål f.eks. erhvervsformål, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 2.

Kommunerne skal inden udlæg af nye erhvervsområder overveje en fornyelse af eksisterende, ældre erhvervsområder, så de fortsat kan udnyttes til erhverv.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 6.

Statslige interesser
Det er statslige mål, at de eksisterende erhverv i byzone sikres gode udviklingsmuligheder, og at store kontorarbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og andre rejsemål, som tiltrækker arbejdskraft og besøgende fra et stort opland, lokaliseres, så det er let at komme dertil med kollektiv transport. Fremtidens erhvervs- og boligområder må ikke låses fast i en struktur, hvor bilen er eneste transportmiddel.

Det er ligeledes en målsætning, at kommunerne i fællesskab udpeger tilstrækkelige arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Planlægningen forudsætter samarbejde på tværs af kommunerne om at kortlægge behovet for nye arealer og finde de bedst egnede områder.

Fingerplan 2013
Afgrænsning af de stationsnære områder og de stationsnære kerneområder skal ske i kommuneplanlægningen. Det stationsnære kerneområde skal afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationer på 600 meter. Afgrænsningen af de stationsnære områder kan række ud over det stationsnære kerneområde og kan ske med udgangspunkt i principielle 1.200 meter cirkelslag. Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport end generelt til og fra byfunktioner i de ikke-stationsnære områder.

Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønstre har en intensiv karakter, omfatter bl.a. kontor- og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, kulturinstitutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse og lignende.

Såfremt der gives mulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mere end 1.500 etagemeter i det stationsnære område, men uden for det stationsnære kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde. Det kan være et begrænset udbud af parkeringspladser suppleret med forskellige former for "mobilty management", som f.eks. direkte tilbringerservice til og fra stationen, firmacykelordninger til og fra stationen mv.

Der kan dog planlægges for større kontorbyggeri over 1.500 etagemeter i det stationsnære område i større afstand fra stationerne end 600 meter, såfremt én af følgende situationer gør sig gældende:

1) Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i det stationsnære kerneområde

2) Kommunen fastlægger normer for maksimalt antal parkeringspladser, som afhænger af stationens beliggenhed i fingerbystrukturen

3) Det drejer sig om udvidelse af en eksisterende kontorejendom opført før 1. januar 2007.

Efter Fingerplanen skal det sikres, at Vassingerød og Farremosen fastholdes som lokaliseringsmulighed for virksomheder med særlige beliggenhedskrav (klasse 6-7 virksomheder), og at der ikke gives tilladelse til at placere virksomheder, der begrænser den fremtidige lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Planstrategi 2015
Byrådet ønsker at udlægge nye erhvervsområder mellem Farremosen og Vassingerød Erhvervsområder. Områder til byformål udenfor Det ydre storbyområde skal aftales med staten og er derfor ikke udlagt i denne kommuneplan (Se Planstrategi 2015 under bilag).

Erhvervspolitik
Erhvervspolitikken tager udgangspunkt i Allerød Kommunes overordnede mål om at være en attraktiv kommune at bo, arbejde og drive virksomhed i. Hvert område har hver sine prioriterede mål, som kommunen vil fokusere på. Indsatsområderne skaber de rammebetingelser, som har afgørende betydning for både at tiltrække virksomheder til kommunen og fastholde eksisterende. Rammebetingelserne skal gøre det nemt og attraktivt at drive forretning i kommunen, samt tilbyde virksomhederne grønne løsninger og partnerskaber.

Erhverv og beskæftigelse
I 2015 var der godt 14.250 arbejdspladser i Allerød Kommune. Antallet af arbejdspladser er siden 2010 steget med ca. 10 %. Arbejdspladserne i Allerød Kommune er helt overvejende indenfor handel, men også erhverv som undervisning, offentlig administration og elektronikindustri er godt repræsenteret.

I 2013 lå knap 15% af arbejdspladserne i Allerød Kommune i det stationsnære kerneområde og 17,5% i det stationsnære område. 47.5% af arbejdspladserne ligger i større afstand fra stationen end 1.200 m.

De private erhvervsarealer ligger fortrinsvis i de tre erhvervsområder Borupgård, Engholm og Vassingerød, samt i Lillerød Bymidte. I Engholm og Vassingerød er der enkelte ledige erhvervsgrunde, mens der i Borupgård er givet mulighed for fortætning. Retningslinjerne for Lillerød Bymidte giver ligeledes mulighed for yderligere fortætning.       

Erhvervsrummelighed
Vassingerød Industriområde ligger ved Nymøllevej, som er en af kommunens hovedfærdselsårer, og som giver området let adgang til Hillerødmotorvejen. En del af området er forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav (klasse 6-7). Farremosen blev udlagt i med kommuneplan 2013. Farremosen er cirka 33,5 ha til transport- og distributionserhverv samt virksomheder med særlige beliggenhedskrav (LU.E.04).

Allerød Kommune har i dag stort set ingen erhvervs-restrummelighed i de tre ældre erhvervsområder, Engholm Erhvervsområde, Borupgård Erhvervsområde og Vassingerød Industriområde. Områderne er alle lokalplanlagte, og udbygningen af dem er kun mulig i stærkt begrænset omfang. I Vassingerød er der ca. 8,5. ha ubebyggede matrikler. I Borupgård muliggør planlægningen en vis fortætning. Der er bebygget ca. 40 ha i perioden 2001-2013. Med Farremosen er der i Allerød Kommune 41,5 ha ubebyggede erhvervsarealer svarende til forrige planperiodes forbrug. Med den nuværende efterspørgsel på arealer i Farremosen forventes området at være udbygget indenfor planperioden,.

Trafik
Udbygning af Farremosen og de nærliggende nye erhvervsområder vil betyde ekstra belastning af Nymøllevej, hovedsageligt mellem Vassingerød og Motorvejen Nymøllevej er på denne strækning i forvejen indrettet til tung trafik, idet det er adgangsvej til Vassingerød erhvervsområde og Lynge Grusgrav. Ekstra trafik til Nymøllevej forventes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af trafikafvikling i området.

 

Hvilke planer gælder for mig?

KONTAKT

Allerød Kommune Tlf. 48 10 01 00
Bjarkesvej 2 planogbyg@alleroed.dk
3450 Allerød www.alleroed.dk

LÆS MERE

>Se Bilag

HVAD GÆLDER FOR MIG?

> Søg via kort
> Søg via adresse / matrikelnr.